H. C. Glahns lille hus.

Henrik Christopher Glahn, arkitekt.

I 1915 blev matriklen købt af en stor og rig købmand. Den var ejet af en enkefrue. Han skulle bruge en præstigefyldt bygning, og han valgte derfor den statsanerkendte arkitekt, H. C. Glahn, een af tidens store og dygtige arkitekter til at opføre villaen på 3 etager i de bedste materialer , og i tidens trend, i stilen Skønvirke. I 1915 søgte arkitekt H. C. Glahn om at få lov til at opføre, hvad han i ansøgningen kaldte for "et lille hus", hvor han antager, at det nok er bedst at beskæftige sig med det straks fra begyndelsen af, når noget skal ud indefra. Dagen efter fik han tilladelsen til at anlægge kloaken på grunden og bygge villaen.

Henrik Christopher Glahn blev født 12.april 1850 og døde d. 14.oktober 1931 i Nykøbing Falster.

Når han i en byggesag som denne anfører, at han vil opføre "et lille Hus" skal det nok ses i lyset af, at Henrik Christopher Glahn ellers udelukkende har tegnet og opført bygninger for staten, godser, storgårde og kirker, mv. Han tegnede og byggede boliger til høj som lav i industrialiseringens tid. Henrik Christopher Glahn var uddannet som arkitekt på kunstakademiet, udstillede på Charlottenborg Forårsudstilling 1879, og på Rådhusudstillingen i festsalen på Københavns Rådhus 1901. Han var altså en dygtig bygmester og byggede mange større offentlige bygninger, og det er tydeligvis herfra, han har fundet sin inspiration til villaen Guldborghus, som han byggede for storkøbmanden i 1915-1916.

Han var medlem af byrådet i Nykøbing Falster 1900-1907, og formand for Teknisk Skole samme sted. Fra 1929 var han også æresmedlem af Industri- og Håndværkerforeningen.

Hanbyggede også katolske kirker.

En fantastisk karriere, der startede som tømrerlærling i faderens firma, hvor han blev svend som 20-årig i 1870, førte ham via kunstakademiet, hvor han tog sin arkitektuddannelse og i 1877 juleaften fik sit afgangsbevis som arkitekt, derpå blandt andre udstillinger på Charlottenborg også til at blive medlem af Akademisk Akitektforenings bestyrelse.

Tømrer, arkitekt, politiker, æresmedlem af Industri- og håndværkerforeningen og ridder af Skt. Stanislaus Orden, Henrik Christopher Glahn nåede at samarbejde med blandt andre een af tidens andre store arkitekt- og designerfamilier, nemlig familien Bindesbøll, hvilket også kan ses i stregen i hans bygninger og interiør. Hans mange internationale rejser gav ham inspiration til æstetiske nyskabelser i arkitekturen. Blandt andet har hans dygtige murere fået lov til at boltre sig med at lave murstensbuer på alle hans større byggerier, men dog ikke på vores "lille hus", Guldborghus, der jo slet ikke er så lille endda.

Glahn havde tegnestue i Slotsporten i Nykøbing F, og her har han blandt andet tegnet Stubbekøbing Station, Nysted Station, Præstegården til den Katolske Kirke i Maribo, Saxfjedgårds Hovedbygning fra 1910, kirkespirene på Rasted Kirke og Klipping Kirke, Pandebjerggård Gods´Hovedbygning, Godset Rosenlund, Nationalbanken i Dronningensgade 24 i Nykøbing, Frimurerlogens bygning ved Nykøbing F´s Station, ligesom han har lavet tegningerne til og været bygherre på renoveringen af Herlufsholm ved Næstved og Czarens Hus i Nykøbing F.

Kilder:

Wikipedia, Københavns Kommune og lokale kommunale byggeakter i Guldborgsund Kommune samt Saxkjøbing lokalhistoriske arkiv

Næppe havde vi overtaget villaen i det sene efterår 2019, før vi gik den grundigt igennem.

Her fandt vi blandt andet i bunden af et stopfyldt skunkrum under taget et stort sammenkrøllet skramlet gammelt facadeemaljeskilt

med navnet "Guldborghus" samt husets byggeår, vores adresse og husnummer på. Hvordan det er endt i skunkrummet, aner vi ikke,  men 

vi har fået  et emaljefirma til at genskabe skiltet, så villaen kan få sit navn og sin storhedstid tilbage.

Et foto af det færdige skilt på huset, som blev opsat i forbindelse med facaderenoveringen i sommeren 2020 vil snarest blive lagt ind her.

Indtil videre ligger en af mine skitse til det her:

Vores projekt med udvendig og indvendig renovering af villa Guldborghus, såvel bygning som gårdhave, inddrog udelukkende bæredygtige principper med henblik på at bidrage til udviklingen og bevaringen af den bæredygtige bygningskulturarv, som kan danne en stærk samhørighed mellem fortidens, nutidens og fremtidens generationer.

Den mest bæredygtige løsning vil nemlig altid være at bevare et gammelt hus ved at forlænge dets levetid så længe som muligt. Du kan læse mere om denne måde, vi har renoveret huset på under fotoserien herunder.

Lisbet Lærke.

Julen 2019:
Mit arbejdsbord med mine originaltegninger til den nye husfacade, du kan se fotos af herunder. Sekretæren stod i spisestuen ud mod slotsgade, hvor den nye hoveddør også blev bygget.

Lisbet Lærke.

Februar 2024:

Vi har været så heldige at få lov at se bygningstegningerne til nogle af de andre huse, som H. C. Glahn har tegnet. I den forbindelse har vi konstateret, at hans planløsning og mange af de indvendige detaljer til hans eneste enfamiliesvilla, hans "lille hus", villa Guldborghus, meget ligner de arkitektegninger og ideer, han skabte til blandt andre hans stationsbygninger langs Stubbekøbing - Nysted banen, som mange steder nu er nedlagte, revet ned eller måske bygget helt om og moderniserede til privatboliger. Han satte en ekstra karnap og et flot indgangsparti på fronten af vores hus ud mod gaden, så det så ud af lidt og kom til at ligne en privatbolig for den bedre middelklasse i stedet for en offentlig bygning.

Men blandt andet vores trappeopgang, planløsningen, de indvendige døre, de indbyggede skabe i hall´en i stueetagen, og vindueskarmene i den forreste stadsetue, går igen på hans tegninger over disse gamle stationer. Disse dele af interiøret er fra, da vores hus blev bygget i 1916.

I januar 2024 var jeg med på en specialrundvisning i Nationalbankens tidligere bygning på Dronningensgade 24 i Nykøbing Falster, som H. C. Glahn også har tegnet. Den er stadig i brug og fungerer nu som en kommunal arbejdsplads. Midt i alt det, der var bygget om, fandt jeg også nogle originale karakteristiske genkendelige detaljer for H. C. Glahn, nemlig stukkanterne i lofterne rundt langs væggene og de originale dørkarme. Dem har vi også bevaret hos os sammen med de originale døre, fra da huset blev bygget.  De smukke trappegelændere fra Dronningensgade 24, der er bygget næsten samtidigt med vores hus,  deres afslutninger og ballustrene, dem  har han også fået bygget ind i vores hus.

Jeg er glad for, at jeg i stedet for at rive det hele ned og sætte nyt og moderne ind, har valgt at få  renoveret disse originale elementer i indretningen tilbage til husets oprindelige byggestil og dermed bevare denne tidstypiske arkitektur i den del af hans indvendige interiør, der vender mod gaden ved at genskabe de ødelagte eller manglende elementer i det faste interiør og dermed føre de forreste rum tilbage til den karakteristiske stil, som arkitekt H. C. Glahn skabte dengang. For der findes nok ikke så mange andre steder mere, man kan få den at se. 

Lisbet Lærke.

Da jeg  købte klassiske / brugte byggematerialer i genbrugsbutikker eller i store lots på auktioner, eller nyproducerede overskudsmaterialer fra restvarelagre, var det ikke altid, jeg vidste præcist, hvor de stammede fra. Nogle af byggematerialerne har min mand selv fremstillet eller bygget om, så de passede til huset. Det drejer sig om nogle af vinduerne og dørene.

Da vi selv fik ubrugte byggematerialer til overs, forsøgte jeg altid på at skåne klimaet, spare nyproduktions- CO2-udslip og forlænge deres levetid ved at sælge dem videre til andre, der valgte at renovere bæredygtigt, i stedet for at vi skulle smide overskudsbyggematerialerne ud. For originale byggematerialer til gamle huse er svære at skaffe.

Ofte fandt jeg gode byggematerialer på brugtmarkedet, der ellers nok var endt på Genbrugspladsen, brændt af eller bortskaffet på anden vis i forbindelse med en rydning eller en renovering af de tidligere huse, de sad i. Så på den måde, var det både bæredygtigt og klimarigtigt at genbruge dem til at renovere vores eget hus. For når man renoverer et gammelt hus ved at genbruge kvalitetsmaterialer, kunstneriske detaljer, mv. fra huset selv eller andre bygninger, så har man ikke bidraget til CO2-udslippet på den samme voldsomme måde, som hvis man river et gammelt hus ned og bygger et nyt hus.

Gamle byggematerialer fra en nedrivning belaster miljøet, når det skal bortskaffes, køres væk og nedbrydes. 

Nye byggematerialer belaster miljøet både ved energiforbruget i forbindelse med fremskaffelse af grundmaterialerne, fremstillingen af byggedelene og  transporten af dem til byggepladsen.

Skønvirke opstod blandt danske designere og håndværkere, som en blanding af art nuveau- og jugendstil. Det var en protest mod industrialiseringens masseproduktion. Byggematerialerne fra skønvirke bevægelsens periode og "Bedre byggestil" er derfor ofte i høj håndværksmæssig kvalitet, uopslidelige, og mange af dem har derfor, ganske som forudset dengang overlevet industrialiseringens masseproducerede materialer, der var i en ringere kvalitet.

For os har det været et stort, enormt tidskrævende og hårdt arbejde at renovere og rense de gamle brugte byggematerialer og effekter,  inden de stod skarpt nok til, at vi kunne genbruge dem til selve renoveringen af vores hus i "Bedre byggestil". Men ganske som i skønvirketiden, ville vi ikke gå på kompromis med den håndværksmæssige kvalitet, hverken i vores eget eller i vore håndværkeres arbejde. Til gengæld har vi også opnået nogle resultater, vi kan nyde resten af vores tid her, og som forhåbentlig kan blive bevaret og til glæde for andre mennesker i mange generationer fremover.

Fra 2023, hvor vi færdiggjorde den udvendige renovering af villa Guldborghus hele vejen rundt, gik vi  igang med at energioptimere huset yderligere indvendigt med blandt andet isolering af taget på 1. og 2. sal, udskiftning af tagvinduer samt indretning af 1. sal, så den bliver mere anvendelig, stadig efter vore bæredygtige pricipper. Bevaringen af huset handler nemlig for os også om at kunne tage en tidslomme fra 1916 med på en rejse ind i dette årtusinde indvendigt og komfortmæssigt, uden at ødelægge eller gå på kompromis med resten af samfundets krav til, hvordan huset bør se ud fra gadesiden.

Lisbet Lærke.