H. C. Glahns lille hus.

Henrik Christopher Glahn, arkitekt.

I 1915 blev matriklen købt af en stor og rig købmand. Den var ejet af en enkefrue. Han skulle bruge en præstigefyldt bygning, og han valgte derfor den statsanerkendte arkitekt, H. C. Glahn, een af tidens store og dygtige arkitekter til at opføre villaen på 3 etager i de bedste materialer , og i tidens trend, i stilen Skønvirke. I 1915 søgte arkitekt H. C. Glahn om at få lov til at opføre, hvad han i ansøgningen kaldte for "et lille hus", hvor han antager, at det nok er bedst at beskæftige sig med det straks fra begyndelsen af, når noget skal ud indefra. Dagen efter fik han tilladelsen til at anlægge kloaken på grunden og bygge villaen.

Henrik Christopher Glahn blev født 12.april 1850 og døde d. 14.oktober 1931 i Nykøbing Falster.

Når han i en byggesag som denne anfører, at han vil opføre "et lille Hus" skal det nok ses i lyset af, at Henrik Christopher Glahn ellers udelukkende har tegnet og opført bygninger for staten, godser, storgårde og kirker, mv. Han tegnede og byggede boliger til høj som lav i industrialiseringens tid. Henrik Christopher Glahn var uddannet som arkitekt på kunstakademiet, udstillede på Charlottenborg Forårsudstilling 1879, og på Rådhusudstillingen i festsalen på Københavns Rådhus 1901. Han var altså en dygtig bygmester og byggede mange større offentlige bygninger, og det er tydeligvis herfra, han har fundet sin inspiration til villaen Guldborghus, som han byggede for storkøbmanden i 1915-1916.

Han var medlem af byrådet i Nykøbing Falster 1900-1907, og formand for Teknisk Skole samme sted. Fra 1929 var han også æresmedlem af Industri- og Håndværkerforeningen.

Hanbyggede også katolske kirker.

En fantastisk karriere, der startede som tømrerlærling i faderens firma, hvor han blev svend som 20-årig i 1870, førte ham via kunstakademiet, hvor han tog sin arkitektuddannelse og i 1877 juleaften fik sit afgangsbevis som arkitekt, derpå blandt andre udstillinger på Charlottenborg også til at blive medlem af Akademisk Akitektforenings bestyrelse.

Tømrer, arkitekt, politiker, æresmedlem af Industri- og håndværkerforeningen og ridder af Skt. Stanislaus Orden, Henrik Christopher Glahn nåede at samarbejde med blandt andre een af tidens andre store arkitekt- og designerfamilier, nemlig familien Bindesbøll, hvilket også kan ses i stregen i hans bygninger og interiør. Hans mange internationale rejser gav ham inspiration til æstetiske nyskabelser i arkitekturen. Blandt andet har hans dygtige murere fået lov til at boltre sig med at lave murstensbuer på alle hans større byggerier, men dog ikke på vores "lille hus", Guldborghus, der jo slet ikke er så lille endda.

Glahn havde tegnestue i Slotsporten i Nykøbing F, og her har han blandt andet tegnet Stubbekøbing Station, Nysted Station, Præstegården til den Katolske Kirke i Maribo, Saxfjedgårds Hovedbygning fra 1910, kirkespirene på Rasted Kirke og Klipping Kirke, Pandebjerggård Gods´Hovedbygning, Godset Rosenlund, Nationalbanken i Dronningensgade 26 i Nykøbing, Frimurerlogens bygning ved Nykøbing F´s Station, ligesom han har lavet tegningerne til og været bygherre på renoveringen af Herlufsholm ved Næstved og Czarens Hus i Nykøbing F.

Kilder:

Wikipedia, Københavns Kommune og lokale kommunale byggeakter i Guldborgsund Kommune samt Saxkjøbing lokalhistoriske arkiv

Næppe havde vi overtaget villaen i det sene efterår 2019, før vi gik den grundigt igennem.

Her fandt vi blandt andet i bunden af et stopfyldt skunkrum under taget et stort sammenkrøllet skramlet gammelt facadeemaljeskilt

med navnet "Guldborghus" samt husets byggeår, vores adresse og husnummer på. Hvordan det er endt i skunkrummet, aner vi ikke,  men 

vi har fået  et emaljefirma til at genskabe skiltet, så villaen kan få sit navn og sin storhedstid tilbage.

Et foto af det færdige skilt på huset, som blev opsat i forbindelse med facaderenoveringen i sommeren 2020 vil snarest blive lagt ind her.

Indtil videre ligger noget af Lisbet Lærkes skitse til det her:

Julen 2019:
Lisbet Lærkes arbejdsbord med hendes originaltegninger til den nye husfacade, du kan se fotos af herunder. Sekretæren stod i spisestuen ud mod slotsgade, hvor den nye hoveddør også blev bygget

Når vi  køber brugte byggematerialer i genbrugsbutikker eller i store lots på auktioner, eller nyproducerede overskudsmaterialer fra restvarelagre, er det ikke altid, vi ved, hvor de stammer fra. Nogle af byggematerialerne har vi selv fremstillet eller bygget om, så de passer til huset. Det drejer sig om nogle af vinduerne og dørene. Får vi selv ubrugte byggematerialer til overs, forsøger vi altid på at skåne klimaet, spare nyproduktions- CO2-udslip og forlænge deres levetid ved at sælge dem videre til andre, der renoverer gamle boliger stedet for at smide dem ud.

Ofte finder vi gode bygge materialer på brugtmarkedet, der ellers nok var endt på Genbrugspladsen, brændt af eller bortskaffet på anden måde i forbindelse med en rydning eller en renovering af det pågældende sted. Så på den måde, er det både bæredygtigt og klimarigtigt at genbruge dem til at renovere vores egen bevaringsværdige bygning tilbage til skønvirkestil med, også selvom dens officielle energimærke måske ikke er i lige var i top ved overtagelsen i 2019.

For når man renoverer et gammelet hus ved at genbruge kvalitetsmaterialer, kunstneriske detaljer, mv. fra andre bygninger, så har man ikke bidraget til CO2-udslippet på den samme voldsomme måde, som hvis  man river ned og bygger et nyt hus eller køber nye byggematerialer, som både har belastet miljøet under fremstillingen og transporten til brugsstedet.

Skønvirke opstod blandt danske designere og håndværkere, som en blanding af art nuveau og jugendstil og var en protest mod industrialiseringens masseproduktion. Byggematerialerne fra skønvirke bevægelsens periode og "Bedre byggestil" er derfor ofte i høj håndværksmæssig kvalitet, uopslidelige, og mange af dem har derfor, ganske som forudset dengang overlevet industrialiseringens masseproducerede materialer, der var i en ringere kvalitet.

For os har det været et stort, enormt tidskrævende og hårdt arbejde at renovere og rense de gamle brugte byggematerialer og effekter,  inden de stod skarpt nok til, at vi kunne bruge dem til selve renoveringen af vores hus i "Bedre byggestil". Men ganske som i skønvirketiden, ville vi ikke gå på kompromis med den håndværksmæssige kvalitet, hverken i vores eget eller i vore håndværkeres arbejde, men til gengæld har vi ogsåopnået nogle resultater, vi kan nyde resten af vores tid her.