At skabe en have er at tro på i morgen
Lisbet Lærke, 2020
Som vinteren 2020-2021 tog til, og vi trak mere og mere indenfor, fik jeg den ide også at skabe
en vinterhave indendørs. Vi, der var i risikogrupperne for at få et svært forløb med Covid19, men ikke modtog hjemmehjælp eller boede på et plejehjem, blev af myndighederne beordret til fortsat at isolere os på ubestemt tid.
En lang, trist og mørk vinter ventede forude.
Jeg trængte meget til at se og have kontakt andre mennesker, og netværke både i og udenfor lokalområdet.
Særligt et behov overskyggede alle andre, nemlig behovet for at foretage mig noget meningsfuldt og adspredende i en håbløs tid, noget beroligende, afstressende og livgivende, noget, der gav en følelse af kontinuitet, håb, velvære og gav mig noget andet at tænke på, end de skrækscenarier og katastrofer, som blev bragt i medierne. Jeg havde brug for noget liv og frodighed omkring mig. De 14 orkideer+ 6 andre planter, jeg havde med mig ved indflytningen, rakte ikke langt i et stort hus.
Så jeg tog en af mine gamle passioner op med at redde planter, som andre
mennesker ellers ville kassere.
Juleaften 2020 blev en ensom oplevelse på kvisten, bare os 2, da hele vores familie var på arbejde i sundhedsvæsnet, og vi ikke måtte være sammen på grund af restriktionerne,
så 1. juledag havde jeg fået nok, og besluttede mig for at undersøge mulighederne på internettet for at skabe en lidt sjovere nytårsaften. Jeg efterlyste planter, som andre ikke ville have længere eller ikke kunne passe. Det varede ikke længe, før der kom en henvendelse, som var lidt udover det sædvanlige:
Et stort Covid19- ramt gartneri i midtjylland var blevet lukket ned af sundhedsmyndighederne på ubestemt tid, flere hundrede planter var uden pasning, så jeg slog til med det samme og købte 63 store eksotiske moderplanter af dem, som blev leveret den 30. december 2020, ellers ville de have været visnet og gået tabt. De havde alle været i karantæne, inden de blev kørt med en specialopvarmet transport fra Århus til Nykøbing Falster. Det var alle sammen arter, som vi ikke kunne købe på Lolland og Falster på det tidspunkt, og som pandemien skred frem og gartnerier og butikker bukkede under for nedlukningerne, blev det ikke lettere at skaffe store luftrensende planter, så jeg glædede mig over på hobbybasis at kunne få dem til at trives og få dem ud i nye hjem lokalt. Med tiden skulle det vise sig, at folk var villige til at køre så langvejs fra, som fra København for at hente dem.
En del af planterne overlevede ikke turen i karantæne og den lange køretur.
Nogle af dem har vi selv beholdt, for de er ret skønne.
Man skaber selv sin fest, så nytårsaften 2020-2021 blev en eksotisk 2-mandsfest i den forreste sal, spisestuen:
Orkideer
Min phalenopsos-orkidesamling består mestendels også af orkideer, jeg fik rundt omkring fra, inden vi flyttede hertil. Afblomstrede orkideer, som folk har opgivet at passe eller ikke ville have længere. Orkideer købt på loppemarkeder i miserabel tilstand. De blomstrer igen og igen, nogle af dem har jeg haft i mange år. Phalenopsis er varmtrumsorkideer, der foretrækker rumtemperaturer på 20-25 grader for at kunne blomstre. De blomstrer derfor ikke på det samme tidspunkt af året som mine koldtrumsorkideer.
Jeg har altid syntes, at Danmark var for lille til, at vi kunne leve af at klippe hinanden.
Nye input må vi have for at kunne udvikle nye ideer.
I mit forsøg på networking under indespærringen under pandemien takkede jeg ja til at komme med i et internationalt netværk af hobby Plant Rescuers, der kan træde til, når samlinger af især tropiske og sjældne krævende planter pludselig står uden ejer.
Katastrofen indtraf i Tyskland i foråret 2021, hvor en tysk samler af koldtrumsorkideer, efter kort tids
sygdom døde af Covid19, og hans børnebørn, 4 teenagedrenge, pludselig stod med ca 500 store specielt plads- og plejekrævende koldrumsorkideer, som de ikke kunne passe. Jeg havde en stor, hvid cymbidium i rescue i forvejen, som stortrivedes og havde blomstret her, så jeg fik nogle stykker af dem. De trives med dagstemperaturer fra 12-18 grader, er enorme, kræver specialvanding og pasning med bestemte temperaturintervaller melem nat og dag året rundt for at kunne blomstre 1 gang om året, om vinteren, så det er ikke hvert år, de blomstrer. Billederne er fra deres første vinter her:
Del siden
Efterfølgende har jeg fortsat med mit Plant Rescue, da jeg stadig synes, det er en sjov, beroligende og givende aktivitet at redde ødelagte tropiske planter. De planter, jeg tager ind, ser ofte forfærdelige og forsømte ud, der er overhovedet ikke garanti for, at de overlever, men jeg synes det er forsøget værd, dels fordi de ofte er voksne og smukke planter, som er mange år gamle, og fordi det kræver mange år at fremdyrke nogle tilsvarende. Dels fordi der er et stort energi- og varmespild i planteproduktionen, hvergang en plante bliver betragtet som en brug og smid væk ting, og folk bare køber en ny. Dette spild er helt enormt på verdensplan.
Så hver gang jeg genopliver eller redder en plante eller en busk, som jeg genbruger ude eller inde, reducerer jeg CO2-udslippet, fordi en ny ikke skal fremdyrkes i et opvarmet gartneri, vandes , passes, gødes og transporteres.
Plant Rescue fra TIVOLI Friheden Aarhus i sommeren 2022:
Tivoli Friheden blev midt i årets Blomsterfestival desværre ramt af en stor tragedie, en dødsulykke i rutschebanen. Haven blev derfor lukket uden varsel på grund af politiets efterforskning, i 1-2 uger i den værste hedebølge, hvor ingen måtte komme ind i haven, heller ikke havens gartnere eller plantesponsorer.
Da forlystelseshaven fik lov at åbne igen, stod der 2000-3000 halvvisne blomsterkasser og krukker, som ikke var blevet vandet eller passet under nedlukningen. De måtte fjernes eller kasseres i en fart, så nye friske planter kunne komme ind, for man kunne jo ikke have grimme blomsterpotter med visne blomster stående og skæmme i et Tivoli.
Ulykken skete midt i blomstertemaet "Spiselige altaner," så 5 af de forsømte og grimme altankasser med indhold kom ned til mig i Nykøbing Falster. Det tog mig ca 1 uge at få dem til at se ud som på fotoet, meget måtte kasseres, alle måtte plantes om og sorteres og nurses, men så havde vi ellers spiselige blomster og krydderurter til resten af året.
Nogle af dem er flerårige, så de eller stiklinger af dem kommer nok til at indgå i mit lille haveanlæg i de efterfølgende år. Andre af disse meget specielle prydplanter overlevede ikke den hårde tur med at blive efterladt uden pasning i stegende sol i Tivoliet. Men vi siger tak herfra til den ene af sponsorerne for en levering, der var tvivlsom i starten, men som endte med at give min lille oase lidt mere magi.
Lisbet Lærke.