Teaterliv

Som teenager i 1980´erne kom jeg med i amatørscenen Københavns Friluftsspil, der hver sommer opførte kendte operetter og musicals i 3-4 uger i et amfiteater ude i naturen på Bellahøj. Jeg var først med som 14årig som kostsumesyerske på forestillingen "Pinafore". Der lærte jeg så at sy tøj.

De efterfølgende år blev jeg sendt til optagelsesprøve i deres kor, fordi de manglede nogen at sortere fra, fik jeg at vide. Det skete så ikke. I stedet kom jeg med i amatørscenens kor og medvikede i de følgende år i teaterproduktioner som "Annie Get Your Gun," " My fair Lady," "Showboat," "Can- Can" m. fl.

Min uddannelse ude i det virkelige liv som teleassistent elev hos Statens Teletjeneste krævede en sommer min tilstedeværelse på Fyn, hvor jeg blev udstationeret som et led i min uddannelse. Derfor var det jeg pågældende år både med i "Mød mig på Cassiopeia" på Nyborg Voldspil på hverdagene og  i "My fair Lady" på Bellahøj Friluftscene." i weekenderne. Spændende kreativt miljø, som jeg forlod helt i 1989- 1990, da jeg begyndte at få børn og dermed fik andre prioriteringer og forpligtelser. Men en gang imellem savner jeg stadig teaterlivet, det er et skønt fællesskab at være i.

Længere nede på denne side, kan du se, at jeg genoptog mit teaterliv en lille smule, da jeg som 47årig medvirkede i forestillingen: "Ømme Dupper" i 2012 på Ovengaden Samtidskunst. Efterfølgende gik det så stærkt på andre kunstneriske fronter i nogle år, at jeg overhovedet ikke gik til casting på teateropgaver, fordi jeg fik en fantastisk international karriere som billedkunstner, mv. Man kan jo ikke alt på een gang.

Film- og modelliv

Jeg startede på at medvirke på film for at vedligeholde min evne til at opbygge personkarakterer, en evne der blev opdaget, da jeg var på et Master Class filmmanuskriptforfatterkursus med Barbara Slade som lærer i november 2011 på Viborg Animationsskole efter at have deltaget i en novellekonkurrence på internettet. Hvad kurset og min efterfølgende castingprofil ellers kastede af sig af øvrige spændende muligheder, kan du læse om i menupunktet: 

"Lisbet som forfatter. "

Det viser nemlig, hvor langt man kan komme, hvis man bare får den lille smule støtte og opbakning, der ligger i at nogen tror på en.

Ved hjælp af min vanlige research og grundige forberedelser før optagelserne, samt min manuskriptforfatteruddannelse fik jeg efter diverse castinger i de følgende 3-4 år en masse opgaver, karakterer i forskellige produktioner fortrinsvis historiske filmproduktioner, da jeg er den klassiske type, uden tatoveringer eller piercinger, og med min egen naturlige medfødte hårfarve. Ofte opgaver, hvor jeg selv skulle skabe en personkarakter, improvisere eller skrive replikkerne og derefter spille rollen. Jeg kalder ikke og kaldte heller ikke dengang mig selv for "skuespiller," for det er en 4 år lang, hård og krævende uddannelse, et håndværk i sig selv. I stedet plejede jeg at sige, at "Nu går jeg ud og laver et menneske."

Castingprofilerne kastede mod forventning også flere modelopgaver af sig.

Det var jo lidt vildt for mig at starte som model, da jeg var i midten af 40´erne, for efter min mening er modeljobs for de unge og de smukke. Så jeg stoppede selv min modelkarriere efter få år, men nåede dog at være portrætmodel på et fotoportræt, der blev antaget på den censurerede udstilling "Portræt NU 2013" Frederiksborg Slot i helle sommeren 2013. Derefter gik dette portræt videre til en museumsudstilling i Lund i Sverige. Hvis jeg støder på fotos fra disse udstillinger, vil jeg tilføje dem her.

Undervejs i min modelkarriere blev jeg også tilbudt at være nøgenmodel, men du kan godt opgive at google det, for der er aldrig blevet taget nøgenfotos af mig. Her var det mig selv, der sagde fra, idet jeg mente, at nøgenfotos af mig på internettet ville kunne misbruges af andre mennesker, samt ødelægge min øvrige internationale kunstneriske karriere og mit forhold til andre mennesker, eksempelvis min familie.

Nogle af de filmproduktioner, jeg har medvirket i, kom ud som TV-serier, spillefilm, andre som novellefilm eller kortfilm. Jeg har haft skiftende opgaver og skabt vidt forskellige personkarakterer, som karakterskuespiller, og i atter andre produktioner har jeg været statistrollespiller eller statist, dog ikke så tit. Herunder har webmasteren vist et lille udvalg af roller, jeg har spillet, nogle er med links til film.

Når man er med i en filmproduktion, bliver man tvunget til at underskrive en aftale / kontrakt om, hvilke ting omkring produktionen, man må offentliggøre, og hvilke ting der ikke offentliggøres, før der er gået et vist stykke tid, blandt andet fotos fra settet og handlingen. Jeg har også medvirket professionelt men anonymt i filmproduktioner, simpelthen , fordi mit "personlige brand og ry" som international billedkunstner ikke passede ind i filmens emne eller bare ikke passede filmselskabet eller de andre medvirkende.

Mit personlige "brand" har aldrig fejlet noget, skader hverken mig selv eller andre, så det er mange år siden, jeg holdt op med at tage den slags jobs, som i bund og grund gik ud på, at jeg skulle yde et  stort stykke professionelt skuespillerarbejde, ofte i flere dage i træk væk fra min egen kunstneriske virksomhed, da jeg i den periode, hvor jeg medvirkede på filmoptagelser ikke kunne lave andet end at stå til rådighed for en filmproduktion, men hvor andre og mere kendte skulle have creditten og lønnen for det. Jeg fik roller med replikker og hele molevitten, men kom ikke med på rulleteksterne, for man ville "ikke være mig bekendt,"

= Janteloven i værste udgave, for der er ikke noget ved mig, man "ikke kan være bekendt," faktisk har jeg aldrig foretaget mig noget, som andre mennesker kan tillade sig at se ned på eller skamme sig over. Set med min eøjne blev der begået en stor uret imod mig. Jeg har en ren straffeattest, har aldrig fået så meget som fået en parkeringsbøde eller en fartbøde, så det er dælme ikke i orden at behandle mig på denne nedværdigende måde.

Derefter gik de over til en anden strategi, der gjorde livet endnu mere umuligt for mig her i DK.  Jeg blev tilbudt roller, hvor jeg først, da jeg kom ind på filmsættet, fandt ud af, at jeg skulle undergå en større "make-under", så jeg kom til at præsentere mig  på eksempelvis landsdækkende TV i den værst tænkelige udgave af mig selv, typisk  opgaver, som andre ikke ville have, fordi de skulle se grimme ud. 

Rollen som Ragnars mor i flere afsnit af Tidsrejsen (2014) var en af dem, (se foto herunder), så det var nok meget godt, jeg ikke kom med i rulleteksterne der, selvom det var aftalt i kontrakten med produktionsselskabet.

For verden er modbydelig overfor os, der bliver ødelagt af andre mennesker på nettet, uanset om det er på film, TV eller i et vist utroværdigt internet opslagsværk, hvis indhold resten af verden autoritetstro betragter som sandheden, men hvor man som offer står sagesløs, når en sindsyg person ødelægger ens navn og rygte ved at indrykke en gak- gak artikel om een. Jeg har aldrig bedt om at blive omtalt i det pågældende opslagsværk. Artiklen er aldrig blevet fjernet i dette vigtige internetopslagsmedie, så jeg møder stadig folk, der møder mig med de fordomme om mig, som denne sindsyge anonyme person, "Svipseper," har givet dem.

Andre roller på film kunne efterfølgende også være situationer, hvor jeg, pludselig da jeg mødte op til optagelserne,  skulle forestille at være dårlig til noget kunstnerisk, som jeg rent faktisk var god til i det virkelige liv og skulle leve af. Eksempelvis skulle jeg udstille min efter deres mening "manglende musikalitet" i nogle forudgående filmoptagelser til nogle lange pauser i et "live" juleshow på TV, hvor man placerede mig i et såkaldt "brummerkor," der så blev gjort til grin for resten af befolkningen. Det var måden, det hele blev klippet på efter optagelsernre, der fik det til at virke som en ydmygelse, for under optagelserne, fattede vi ikke mistanke, os, der medvirkede i brummerkoret.

På det tidspunkt havde jeg for mange år siden lært mig selv at spille på klaver. Jeg spillede både efter becifringsnoder og efter mit eget medfødte gehør.  Som teenager sang jeg i et kirkekor. Jeg havde udgivet både  min egen musik, noder og tekster. Så det er jo et falsum, når jeg bliver fremstillet som totalt umusikalsk på landsdækkende TV. Min stemme var på det tidspunkt så ødelagt og svigtede, fordi jeg havde fået en hormonsygdom, en svulst i en biskjoldbruskkirtel, der ødelagde den. Det vidste de godt, også at jeg lige havde fået opereret den væk, så jeg næsten ikke kunne sige noget, så denne negative og latterliggørende fremstilling af mig og min ellers i virkeligheden udmærkede musikalitet, var ikke i orden, for man kan godt være musikalsk uden at kunne synge.

Hvor lavt kan medierne tillade sig synke på enkeltpersoners bekostning for nationens underholdnings skyld?  

Ingen andre syge mennesker, der får fjernet en svulst bliver efterfølgende udnyttet, udstillet og latterliggjort på landsdækkende TV på denne usle måde. Jeg græd, og var helt ulykkelig i lang tid efter. Min grænse for, hvad jeg vil finde mig i her i Danmark, var simpelthen nået, så jeg har ikke siden haft lyst til at medvirke i noget som helst på TV, og heller ikke særligt meget tillid til at tale med eller kontakte journalister. For jeg har også flere gange oplevet, at de har skrevet artikler om mig med helt forkerte info, både om  mig, om min kunst, mit CV, mine udstillinger og ikke mindst om The Woven Heart Art Museum, hvorefter de besøgende blev  "skuffet."

Hvis man som journalist vil have et seriøst interview med mig, er man velkommen til at kontakte mig. Jeg vil gerne vide, hvad det handler om inden, så jeg kan nå at tænke over emnet, inden jeg svarer, men man skal altså ikke forvente, at jeg er så desperat for at få omtale af vore events her på stedet, at jeg render pressen på dørene. 

Med næsten 1 million besøgende på min tidligere hjemmeside, gallerioctopusart.dk, har jeg også klaret mig fint uden.

I rigtigt mange år havde vi ikke haft TV, så min medvirken på TV-film skyldtes ikke, at jeg elskede at se mig selv på TV, for jeg havde og har stadig ikke et personligt behov for at blive eksponeret hele tiden. 

Efter disse ubehagelige oplevelser, hvor jeg ved, hvad der foregår bag kamaraerne,  har jeg ikke følt et behov for selv at se på al den manipulerede genudsendelsesTV, de har sendt lige siden.

For når de har løjet om mig, hvor meget af det andet, de viser, er så manipuleret og usandt?

Vi har derfor helt fravalgt at have fjernsyn og fravalgt at se diverse "katastrofeTV"lige siden, og vi har heller ikke et TV i villa Guldborghus, da vi ikke bryder os om at få smidt hvad som helst i hovedet og sagtens kan beskæftige os selv. Vi holder os i stedet opdateret og  informeret om de vigtigste nyheder via internettet i det omfang, det passer os.

Desværre må jeg sige, at det var de største filmproduktionsselskaber, der var de værste til ikke at overholde deres professionelle kontraktlige aftaler med mig. Jeg begyndte at stille krav til filmproduktionsselskaberne for  at spille replik- og karakterroller eller roller med kunstneriske aktiviteter. Jeg ville nemlig have indføjet i kontrakten, at jeg skulle se filmene færdigklippede, før de blev offentliggjort, for at sikre mig, at de eller en eller anden jaloux eller jantelovsbefængt anonym kostumier, sminkør eller  filmklipper ikke kunne ødelægge mit øvrige liv her i DK  med en utilsigtet eller tilsigtet dårlig styling af mig eller klipning af filmen,  bare fordi han/hun kunne.

Det er der jo heller ingen andre mennesker, der har lyst til at stå model til i denne overfladiske verden, hvor det hele drejer sig om at se smuk ud og være god til noget. Man bliver jo stemplet på sit udseende uanset, hvor man dukker op på nettet. Er det ikke præsentabelt, får man hug eller bliver mødt med en grim attitude, udskamninger, fordomme  og nedsættende kommentarer fra andre mennesker, eksempelvis på de sociale medier, eller når man er ovre at handle i et supermarked i det private liv, også selvom man bare har spillet en helt anden personkarakter på film.  Det er aldrig sket her på sydhavsøerne, for jeg var holdt op med at filme, da vi flyttede herned.

Det var de store produktionsselskaber MEGET længe om: at fatte mine krav om at skulle se de færdigklippede filmklip med mig. Jeg fik selvfølgeligt at vide, at sådan en som jeg ikke kunne stille krav. Til deres store overraskelse ville jeg så ikke arbejde for dem, der producerer til de landsdækkende TV-kanaler. 

I 2016 holdt jeg helt op med at medvirke i større filmproduktioner, primært fordi mine fødder, ryg og hofter ikke kunne klare at stå op de lange dage på et filmset, der ofte startede kl 5 om morgenen og sluttede kl 22.00. Jeg fik for mange smerter i mine led. Jeg blev simpelthen for træt og kunne ikke klare det helbredsmæssigt, ligesom jeg også i 2016 blev meget mere syg. 

Men det var spændende i årene 2012- 2016 at møde en masse af tidens store danske skuespillere og filminstruktører, faktisk dem alle. Jeg stoppede helt med at medvirke i film, og nedlagde alle mine castingprofiler på internettet, fordi jeg droslede ned og flyttede til Sydhavsøerne, da vi købte Villa Guldborghus i 2019.

Lisbet Lærke.

Rolle i etisk kortfilm : "Far til 104."

Lisbet Lærke spiller moderen til et reagenglasbarn. filmen er produderet af studerende på Aalborg Universitet, Medie- / Informatik: Astrid Dalsjø, Malene Tausø Keilow, Amalie Hillebrandt og Pernille Tausø Bak. Lisbet spiller mor til 18-årige Malthe, der spilles af 20-årige Ferdinand Gladbach. 

0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0

Novellefilmen "Genfærd."

Fotos fra optagelserne til novellefilmen"Genfærd", socialrealistisk drama. Optagelser fra juni-august 2012.

Instruktør: Anders Michael Nielsen.

Medspiller: Karen- Lise Münster.

Lisbet Lærke har en af de 3 karakterroller i filmen og har hjlupet til under optagelserne med finpudsningen af manuskriptet.

-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-

Installations- og teaterperformance: "Ømme Dupper."

48 timer lang kombineret installationskunst- og teaterperformace, skabt over Gerdtrude Steins vind- og skæve univers i maj 2012 og løb af stablen d 1.- 3. juni 2012 på Ovengaden Samtidskunst i København. Lisbet Lærke skulle i første omgang kun have medvirket som en levende statue, live installationskunstner, være en del af installationen samt deltage i rituel madspisning, strikke- og vaskesituationer. Lige før prøverne begyndte lagde idemanden, Petra Berg sig syg. Da forestillingen samtidigt var en del af Teater- og Performancestudierne på Københavns Universitet, var manuskriptet ikke helt færdigtskrevet, da prøverne gik i gang. Lisbet Lærkes egen absurde monolog, der skulle fremføres i 4 x1 time henover weekenden var for eksempel ikke skrevet. Den fik hun lov at skrive selv, ligesom hun også havde de herover nævntte funktioner i stykket. Forestillingen var støttet af Statens Kunstfonds Scenekunstudvalg, Tuborgfonden og BIKUBENfonden.

0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0

Teaterfilmen "Dreyer, Den Danske Tyran."

Instruktøren Stewart Lynch havde en drøm om at lave en forestilling om Carl T. H. Dreyer på det sted, hvor den store filmmand i sin tid arbejdede, nemlig på Dagmar Teatret. Det blev et kombineret film- og teaterstykke, hvor Lisbet Lærke indgik som silent actor i baggrundsfilmen på scenen i teatret, hvor skuespillerne Charlotte Munck og Bård Owe spillede hovedrollerne. Forestillingen blev opført under Copenhagen Filmfestival 2012.

0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0

Kunstforedrag om inspirationen til Lisbet Lærkes optiske illusioner, Half- aside malerier

0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0

Video fra IAPMA´s 25 års jubilæumsudstilling, SILVER, en 1 år lang rejsende papirkunstudstilling, der rejste fra Australien til USA 2011-2012, som woven heart artist, Lisbet Lark (Lisbet Lærke) havde et woven heart art, "Peace and Harmony" med på. Læs mere om dette hjerte under Menupunktet "Woven Heart Art Museum." Det lille papirkunstværk er også med på filmen. Filmen er optaget ved ferniseringen d 19. oktober 2011 i Victoria, Australien.

0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0-0