....- og hvad er det mon så, jeg forsøger på at trylle væk ved hjælp af mine vinterhaver?

Paradoksalt nok, så er det vinteren!

- eller følelsen af , at det er vinter, for der er hele tiden planter, der spirer, planter, der har blade på og planter, der har nyudsprungne blomster på eller som dufter og leder tankerne hen på forår, sol og sommer. Forårs-associationerne dukker allerede op om efteråret, når jeg bringer mine 3 små kirsebærtræer i blomst fra november, hvorefter de blomstrer på skift frem til  april. For mig skaber de en magisk stemning, når de udvikler sig til store lyserøde svævende skyer i mit lillebitte haveanlæg, min lille sjælebeskyttende oase midt i den hæslige, meningsløse og grimme intethed, der lige nu omgiver den  på den øvrige gamle slotsgrund, som jeg får lyst til at gøre smukkere, da jeg synes, at det er synd og skam, at en så historisk grund får lov til at stå misligholdt, deprimerende og skæmmende hen på den måde, som den har gjort under pandemien.

Med tiden vil mine små kirsebærtræer gro sammen til en svævende hæk, der beskytter mig mod grimheden, omfavner mig og gør mig tryg og rolig i en forfærdelig verden og tidsæra. Sammen med alle mine andre dvale- og vinterblomstrende buske snyder de min hjerne til at tro, at det er maj og  forår, selvom kalenderen siger, at vi er i december, januar og februar.

Når man så tilføjer det faktum, at det aldrig helt når at blive ret meget frost i min lille varme lomme i den koldeste halvdel af året, så fyldes jeg med glæde over, at mange af sommerblomsterne beholder bladene på. Enkelte blomstrer bare videre hele vinteren.

Vinterhaverne udenfor kan jeg se inde fra huset, hvor jeg normalt også har en indendørs vinterhave fyldt med store planter, der overvintrer og blomstrer. Her er det især mine store koldtrumsorkideer, Cymbidiummer og himmaleyaorkideer fra mit Plant Rescue, som du finder under et andet menupunkt her på hjemmesiden, der pryder stuerne med deres lange blomsterranker, - men kun i de vintre, hvor den foregående sommer og efterår ikke har været for varme og i de vintre, hvor forholdet mellem dag,- og natttemperatuterene har været idelle i løbet af efteråret. 

Sommertemperaturerne i andre dele af min lille have oase kan ofte komme op på 40-50 grader, hvilket giver en mulighed for at have planter, buske og træer, der normalt trives under sydligere himmelstrøg fra  Middelhavet, fra mellemamerika ,  for eksempel prærieplanter og ørkenplanter,  der  kan trives både med tørke og stærk sol. Nogle af dem kan også stå udenfor om vinteren.

Jeg er en tur udenfor i mit lille paradis, hver dag i dagslyset, også hele vinteren igennem for at indånde den friske luft fra Guldborgsund og for at hente energi til at tackle den mørke tid på året og livets op-, og nedture. 

Hvis jeg vidste, hvor meget det kom til at betyde for os at kunne gå udenfor i et beskyttet, lukket,

privat, grønt og frodigt område under en stor og langvarig pandemi, der indtil nu har taget flere år, at min lille have nu er en uundværlig og  beroligende lise for sjælen for os begge, ville jeg nok gerne  have haft en ejendom med et meget større haveareal til at udfolde mit indre, smukke og kreative botaniske univers , eksotiske have-vipes og  min helårsblomstrende have til at forskønne både mit eget liv og mine omgivelser med.

Men vi valgte med vilje at købe et hus med en lille grund ud fra en forestilling om, at vi nok ikke ville få tid til at passe den, at en lille grund ikke kræver så megen pasning som en stor, og at vi så vil kunne klare at bo her i længere tid, end hvis vi havde en stor og parklignende have.

Lisbet Lærke.