30. oktober 2024


I gang med at få flyttet de sidste punkter, sider og informationer fra gallerioctopusart.dk og over på denne side.

Det er lige nu punktet " Om os", der er ved at blive bygget op. Tager sin tid, for vi har levet et helt liv, inden vi flyttede herned...

.. - og hvilket liv!

De seneste nye sider, der er oprettet her på siden er: "Lisbets Museumsudstillinger",  "Lisbets Awards," og "Lisbets censurerede udstillinger."

De værker , Lisbet har haft eller stadig har på museumsudstillinger var en hård nyser at få samlet alle data sammen på og organiseret.

Det tog flere uger. Da vi flyttede til Nykøbing Falster i november 2019, havde hun stadig kunst på museumsudstillinger ude i verden og noget, der rejste rundt hist og pist.


De næste punkter, der bliver flyttet over fra gallerioctopusart.dk vil være en side med Lisbets kunst i permanente samlinger og en med hendes rejsende udstillinger. SÅ er vi vist ved at være igennem punktet "Om Lisbet " under  menupunktet "Om os."


Vi er jo begge engagerede som frivillige i vores lokalsamfund, er faldet til og elsker at være her i byen. Vi taler med alle og hjælper til, hvor vi kan rundt omkring, så vore egne projekter går jo ikke så hurtigt, også fordi den ene af os (Lisbet) skal igennem flere smertefulde og energidrænende operationer i svælget i vinter, hvor hun igen-igen risikerer at miste sin stemme i længere tid. Et resultat af nye udredninger og behandlinger efter pandemien, så det haster ikke just med at få åbnet vores lille museum. 


Når dette efterår slutter, regner vi med at være færdige med at få sammenfattet og flyttet de sidste informationer over fra gallerioctopusart.dk og til denne hjemmeside, så den i det mindste bliver driftsklar.

Tager sin tid at sammenkoge et så omfattende artist CV under "Om os", så det kan blive lidt mere overskueligt og dæmpet lidt ned, da hendes kommende aktiviteter i villa Guldborghus vil blive tilpasset hendes nuværende fysiske funktionsniveau og et helt andet selvskabt koncept, der kan tilpasses hendes egne behov.



Status på vores eget arbejde med at renovere villa Guldborghus denne sommer:


1. sal:

Vi er kommet et stort stykke videre med energioptimeringen på 1. sal, hvor over halvdelen er blevet isoleret under taget og i gulvene. 

Nye vægge er sat op under denne del af taget.

Isolering af den lille pyramideformede 2. sal foretaget.

De gamle trægulve på 1. sal er blevet udskiftet med et helt nyt og lækkert egetræsparketgulv.

Alle de gamle elinstallationer i etageadskillesen til stueetagen er blevet udskiftet.

Dele af rørføringen til varmen på 1. sal er blevet udskiftet. 


Stueetagen:

Vi bor stadig privat i vore kommende udstillings- og musiklokaler, da1. sal pt ikke kan bebos på grund af renovering.

Alle skuffer og skabe i køkkenet, som vi lige nu bruger privat, men som i fremtiden planlægges at skulle bruges til at servicere gæster til udstillingslokalerne og musiklokalerne, er blevet renoveret, så de ser helt nye ud.


Vi har ved hjælp fra en lokal glarmester fået sat termoruder i alle 10 forsatsrammer i karnappen ud mod gaden, så nu kan vi holde varmen i stueetagen!


Kik gennem Strædet i Pandemihaven

Efterår 2023: Vindruer i pandemihaven

Nov 2023: Stokrose i Pandemihaven

Nov 2023: Bourgainvillea i Pandemihaven


Del siden